ET AKTIVT TILVALG
Kochs Skole er byens største privatskole med plads til 580 elever, og med 150 år på bagen er vi også en af de ældste privatskoler i Aarhus. Det er et aktivt tilvalg for børn, forældre og ansatte at være en del af skolen, og vi forventer, at alle indgår i skolens fællesskaber og samarbejder omkring børnenes skolegang. På Kochs Skole er der plads til mangfoldighed i etnicitet, kultur og religion, således at skolen afspejler samfundet.
LÆS MERE OM ET AKTIVT TILVALG
EN DANNENDE SKOLE
Vi stræber efter, at børnene føler ansvar for fællesskaber på og udenfor skolen og oplever medborgerskab. Vi arbejder med børnenes selvværd og indfølingsevne samt deres evne til at kunne give og modtage feedback. På Kochs Skole vægter vi uddannelse med fokus på et højt fagligt niveau, kreativitet i alle fag og stærke sociale kompetencer. Det er vores mål, at børnene forbliver nysgerrige og handlekraftige gennem hele livet.
LÆS MERE OM EN DANNENDE SKOLE
EN SKOLE I UDVIKLING
Vi vægter udvikling af skolen, så børnene er bedst muligt klædt på til at møde fremtidens udfordringer. På Kochs Skole kan og må alle deltage i idéudviklingen af skolen. Skolen afsætter løbende et stort beløb til kompetenceudvikling og til udviklingsprojekter, så vi hele tiden sikrer, at vi gør det så godt vi kan, og samtidig er åbne for og nysgerrige efter at gå nye veje. Kochs Skole bygger på værdierne: fællesskaber, virkelyst og kreativitet.
LÆS MERE OM EN SKOLE I UDVIKLING
Kontaktinfo
Kochs Skole
Skt. Johannes Allé 4
8000 Aarhus C
Tlf.: 87 321 999
kochs@kochs.dk
www.kochs.dk